Orenæs Saloner er støttet af SN's Erhvervs- og Kulturfond, Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Kulturelt Samråd og Guldborgsund Kommune.

Orenæs Saloner åbnede dørene første gang den 8. juni 2013. Idéen var at skabe et intimt kultursted, hvor man under uformelle former kan opleve koncerter, foredrag, fællessang, billedkunst og teater - både indendørs og udendørs.Skovriderhuset blev bygget i slutningen af 1800-tallet af landskabsmaleren Hans Gabriel Friis, der havde forelsket sig i de smukke omgivelser på Orenæs, der også dengang var et gods, ejet af Johannes P. S Wilhjelm, som gav tilladelse til at Friis byggede et hus mod at huset skulle inddrages i Orenæs Gods ved malerens død. Nogle af dørene i huset dekorerede Friis med motiver fra den omgivende flora - de står intakt endnu.

Birgitte Getting der er initiativtager og primus motor i salonarrangementerne flyttede i januar 2013 fra København og lejede sig ind i det stemningsfulde skovriderhus på Orenæs Gods. Huset ligger billedskønt og ensomt i skoven på det nordligste Nordfalster lige ned til Storstrømmen. I 2015 blev hun nomineret til DR P2s pris "Årets Ildsjæl" for sit arbejde med at skabe et nyt kultursted i landsdelen - se et klip her fra DR:

P2 Prisen Årets Ildsjæl 2015 bliver uddelt i morgen. Men hvem får prisen?Finalisterne er tre ganske forskellige ildsjæle der på hver deres måde gør en forskel i musiklivet.Sangerinden og kulturentreprenøren Birgitte Getting er nomineret for at holde private dagligstuekoncerter i sine egne "Orenæs Saloner", og på den måde at have skabt en ny intim kulturscene på Lolland-Falster.Mød hende her:

Posted by DR P2 on 9. januar 2015