Back to All Events

Camerata Øresund spiller J. S. Bach

  • Nordfalsters Koncerhus Danmark (map)

Solokantate "Non sa che sia dolore", BWV 209.  Sopransolist: Cassandra Lemoine

Cembalokoncert i f-mol, BWV 1056, cembalo Marcus Mohlin

Fra solokantate "Ich habe genug", BWV 82, "Schlummert ein Ihr matten Augen". Sopransolist: Cassandra Lemoine

Orkestersuite nr. 2 i h-mol.BWV 1067. Solist på traversfløjte: Winnie Bugge Frandsen

Barokensemblet Camerata Øresund består, som navnet antyder, af musikere boende på begge sider af Øresundsbroen, en konstruktion som ikke kun har været inspiration for gysende krimiserier, men som også gavner og beriger regionens levende musikliv. Ensemblet spiller tidlig musik på originalinstrumenter og efter barok opførelsespraksis.

Ensemblet blev stiftet i 2010 af Concerto Copenhagens koncertmester, Peter Spissky, og igangsatte sin første koncertserie under navnet “Bach on the Bridge” med henvisning til den samme indflydelsesrige bro. Sidenhen er Camerata Øresund vokset til at blive et af regionens mest fremtrædende barokensembler og optræder jævnligt på festivaler og koncertsteder i hele Skandinavien.

Ensemblets projekter breder sig over et vidt spektrum: Sjældne musikalske opdagelser (en genopdaget Vivaldi-koncert eller Christians Ræh´s violinkoncerter fra 1600 tallet), eksperimenter med innovative koncertformer (såsom iscenesatte komponistportrætter), store værker med kor uden dirigent og temakoncerter for børn med udklædte musikere. Hvad formen end er, skaber Camerata Øresund en sjælden platform for regionens unge talentfulde musikere og sangere i starten af deres karriere. Adskillige skandinaviske stor-talenter, som f.eks den svenske cembalovirtuos, Marcus Mohlin, og den canadisk/danske sopran, Cassandra Lemoine, tilhører kernen af ensemblet.

Camerata Øresund har haft en fast base i det alsidige koncertsted, Koncertkirken på Nørrebro i København, som har tiltrukket positiv opmærksomhed hos et varieret publikum. Ensemblet medvirker i den prestigefyldte festival ”West Cork Chamber Music Festival” i Bantry, Irland, i juni/juli 2018 og har et tæt samarbejde med Næstved Early Music Festival,  hvor ensemblet har spillet adskillige koncerter, både alene og i inspirerende kooperation, bl.a med Jordi Savall og andre internationale kunstnere. Camerata Øresunds kapelmester Doktor Peter Spissky er kunstnerisk leder for Næstved Early Music Festival. På programmet til den kommende festival i Næstved 2018 er Camerata Øresunds opførsel af Vivaldis opera, “Il Giustino” i samarbejde med den anerkendte italienske koreograf, Deda Cristiana Colonna.