Jon Gjesme og Christine Enevold, violin. Ettore Causa, bratsch. Joel Laakso, cello.
Program:
Dvorák: Fire Cypresser (fra 12 cypresser)
Dvorák: Strygekvartet nr. 10 i Eb-dur
Smetana: Strygekvartet nr. 1 i e-mol.
Poseidonkvartetten, der blev dannet i 2007, består af fire førende og yderst erfarne kammermusikere og solister, der jævnligt gæster landets kammermusikforeninger.
Den norske primarius, Jon Gjesme, har været solist med de fleste norske symfoniorkestre samt nogle af de ledende orkestre i Norden og USA. Han har 20 års erfaring som koncertmester fra Det Kgl. Kapel, Oslofilharmonien og Copenhagen Phil hvor han er koncertmester nu, hvor han også har stået i spidsen som dirigent.
2. violin Christine Enevold er koncertmester for 2. violingruppen i Danmarks Underholdningsorkester og har desuden igennem hele sin musikerkarriere været meget aktiv på den danske kammermusikscene. Som solist og i kammerorkestersammenhæng har hun turneret i Europa og USA. Desuden er Christine en aktiv violinunderviser af talentfulde børn og unge.
Den italienske bratschist, Ettore Causa, er bratschprofessor på Yale University i USA og desuden også en aktiv kammermusiker og solist i både USA og Europa. Han vandt i 2000 både Schidlof-prisen og Barbirolli-prisen for “the most beautiful sound” i den presigefyldte Lionel Tertis Internationale Bratschkonkurrence i England.
Den finske cellist, Joel Laakso, er 1.solocellist i Det Kgl. Kapel. Som en aktiv kammermusiker har han optrådt i de fleste europæiske lande, USA, Syd-Amerika, Asien og Australien. Som solist har han bl.a. spillet med det Finske Radio Symfoni Orkester og Det Kgl. Kapel. Mellem 2015-17 var han kunstnerisk leder af Riihimäki Sommer Koncerter.