Back to All Events

Gå bare selv! En optimistisk opsang fra Jakob Levinsen

Med udgangspunkt i den kritikerroste debatbog Gå bare selv. Om myndighed, frisind og modet til at være ligeglad hudfletter Jakob Levinsen en dansk debatkultur og medieverden præget af jubelpessimisme, umodenhed og frygt for alt ukendt. Men giver samtidig også sit bud på hvorfor det ikke behøver at være sådan. For ikke ret mange årtier siden var debatklimaet nemlig i en helt anden grad præget af optimisme, fremsyn og kreativt frisind. Og der er fortsat nok af inspirerende modeksempler på andre måder at gøre tingene på. Virkeligheden har det meget bedre end påstået, og det kan også sagtens gælde os selv.

Jakob Levinsen (f. 1960) er forfatter, kritiker og oversætter. Han har arbejdet som kulturskribent og redaktør på bl.a. Weekendavisen, Berlingske og Morgenavisen Jyllands-Posten, udgivet bøger om emner som klassisk musik, Tolkien og københavnske restauranter samt oversat en lang række skønlitterære og kulturlitterære værker. www.jlevinsen.wordpress.com.

Arrangementet er støttet Statens Kunstfond