Back to All Events

Wagner - et foredrag af Jakob Levinsen

Forfatter, oversætter og kritiker Jakob Levinsen fortæller om Wagners liv med baggrund i Levinsens kritikerroste bog: "Børn, skab nyt!".

Det er historien om den turbulente opvækst med papfaderen og skuespilleren Ludwig Geyer som familiært overhoved. Om arbejdet med de første operaer: »Die Hochzeit«, »Die Feen« og »Das Liebesverbot«. I dag gemte og glemte værker, men til gengæld ret lange. Om giftermålet med Minna i 1836 og de første ansættelser som dirigent ved et par fallittruede operatrupper. Og videre om Wagner som et verdensnavn. Han kvitterede for den kunstneriske succes med »Tannhäuser« og den utroligt smukke »Lohengrin« fra 1848. I begge tilfælde med handlinger, der voksede ud af hans fascination af tyske og keltiske sagnkredse. Kong Arthur, gralsridderne og de middelalderlige legender skulle resten af hans dage spille en større rolle end historier fra varmere lande.

Earlier Event: January 25
Duo Diagonal