Tilbage til Alle begivenheder

Camerata Øresund - melankoli og majestæt

  • Nordfalsters Koncerthus Nørre Alslev Langgade 68 4840 Nørre Alslev (kort)

Instrumentale klange fra barokkens England

Engelsk barokmusik rummer både dyb melankoli og elegant pragt – fra eftertænksomme toner i intimt kammerformat til livlige concerto grossi og storladne strygerklange. I denne koncert hører vi engelsk musik fra omkring år 1600 og frem til midten af 1700-tallet, hvor der blev spillet på livet løs både ved hoffet, i kirken, på pubben og derhjemme.

Programmet samler værker af både velkendte og mindre kendte komponister som Dowland, Holborne, Locke, Blow, Geminiani, Avison og Händel. Der veksles mellem kammermusikalsk nærvær og ensemble på fuldt blus med strygere og blæsere og koncerten giver publikum et indblik i den engelske baroks mangfoldighed - fra det inderligt fordybede til det energiske og virtuose.

Camerata Øresund spiller på originalinstrumenter med 11 af Skandinaviens dygtigste barokmusikere ledet af den karismatiske barokviolinist Peter Spissky, der også er kunstnerisk leder på Sveriges ældste teater, Ulriksdal Slottsteater Confidencen, i Stockholm.

Camerata kan mere end deres engelske barok - her et klip fra den franske barok:

Tidligere begivenhed: 22. februar
Svantes Viser - et sangforedrag
Senere begivenhed: 19. september
Eskær Trioen