Back to All Events

DEN MUSIKALSKE KUFFERT - En musikrejse for børn og voksne

Her kan børn og voksne opleve den klassiske musik på en ny måde. Publikum kommer helt tæt på musikken og deltager i interaktion med Christina om at skabe historien om musikken.

Fortællingerne fører publikum på rejser til norske fjelde og drømmesteder. Musikken rummer et bredt spektrum af lyd fra de helt fine og små nuancer, som f.eks. når månen spejler sig i vandets overflade til de helt store og vilde lyde, når musikken skal være farlig eller festlig.

Programmet indeholder nogle af klaverkomponisternes mest populære værker med bl.a. Debussys ”Clair de lune”, Mozarts ”Alla Turca” og Griegs ”Lyriske stykker” om trolde og natur. Publikum får fortællinger om og historien bag stykkerne både før og undervejs i musikken.

Koncerten henvender sig til børn i alderen 2-12 år og deres ledsagende voksne. Alle musikglade sjæle er velkomne, da deltagelse i koncerten ikke nødvendigvis kræver kendskab til klassisk musik eller koncerter.

Christina Vest er uddannet pianist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har specialiseret sig indenfor pædagogik og kreativ formidling af klassisk musik. Udover sin beskæftigelse som musikformidler er Christina dirigent for kvindekoret Vocal Frostbite og underviser i musik på innovationsgymnasiet Lyngby Gymnasium.

Koncerten er støttet af SN´s Kultur- og Erhvervsfond og Musikdagplejen i Guldborgsund.

Earlier Event: October 15
Marcus Mohlin og venner
Later Event: November 13
Elvis i Orenæs Saloner!