Back to All Events

Tina Kiberg og Tove Lønskov

Kongelig kammersanger Tina Kiberg har siden sin debut i 1983 været blandt de mest efterspurgte operasangere, både herhjemme og internationalt. Hun er uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Operaakademiet og debuterede i 1983 som Leonora i Carl Nielsens Maskarade på Det Kongelige Teater. I de næste 32 år var Tina Kiberg en af de førende sopraner i solistensemblet på Det Kongelige Teater, og i 25 år gjorde hun international karriere med engagementer i blandt andet Tyskland, Østrig, Schweiz, Belgien, Japan, Chicago, New York, Houston og San Fransisco med dirigenter som James Levine, Zubin Metha, Daniel Barenboim, Claudio Abbado og Vladimir Ashkenazy. Tina Kiberg medvirker desuden på en lang række CD'er og DVD'er. I starten af 2015 faldt hun for aldersgrænsen på Det Kongelige Teater/Operaen og blev pensioneret, men det fik hende ikke til at stoppe karrieren. Efter engagement på Den Fynske Opera er hun for tiden aktuel som Abedissen i The Sound of Music på Det Ny Teater.

Pianisten Tove Lønskov har haft en lang international karriere som solopianist og kammermusiker. Hun har været solist med de fleste danske symfoniorkestre og spillet sammen med internationalt berømte solister som fløjtenisterne Jean-Pierre Rampal og András Adorján. Ved siden af sin solistkarriere har hun i mange år været docent på konservatorierne i København og Århus hvor hun har været lærer for mange af de betydeligste danske pianister. Tove Lønskov er en højt skattet akkompagnatør, der i en årrække har samarbejdet med Tina Kiberg.

Earlier Event: November 15
Impromans - forvent det uventede!
Later Event: December 27
JULEMUSIK - I JULEN!